fredag den 23. september 2011

I am thankful for laughter, except when milk comes out of my nose. ~Woody Allen

Jeg er heldig.
Jeg fundet en af de personer jeg kan være mig selv med.
Jeg har fundet min soulmate kan man vel sige, selvom det er lidt corny.
Jeg har fundet noget ret unikt.

Da vi var på langeland i sommerferien i en uge, oplevede jeg hvordan det er at kende en person 100%. Vi havde aftener hvor vi lå på en øde badebro og kiggede op i den mørkeblå himmel og snakkede om døden og kærlighed og alle sådan nogle teenage-dybe emner.
Jeg oplevede formiddage hvor vi spillede backgammon i fire timer, uden at komme til at kede os, fordi vi bare hvilede i at være sammen.
Jeg oplevede lange dage hvor vi snakkede om ingenting;
"Mit hår sidder sjovt i dag"
"Det gør mit også"
"Tænk hvis vi har sådan noget hår her i morgen"
"Det ville være mærkeligt"
"Ja det er rigtigt"

Hun får mig altid til at blive i godt humør, og kan hjælpe mig med at se det bedste i rigtig mange ting. 

Vi griner på en måde jeg aldrig har oplevet før. Vi har opture og nedture, men støtter hinanden gennem det hele. Jeg har snart kendt hende i 3 år og indenfor de sidste 9 måneder har jeg fået en veninde, jeg havde aldrig troet det kunne lade sig gøre at have det sådan sammen med en person der ikke er i min familie. 

Og det at vi har en fælles humor er i virkeligheden grundstenen i vores venskab, og folk forstår den ofte ikke rigtigt, men når man har det så sjovt som vi har, er det i bund og grund ligemeget.... Overskriften på dette indlæg symboliserer vores humor ret godt.


Til Mia:
Vi har lavet en aftale da vi var på Langeland;
"Det ville være så meget nemmere hvis vi bare var søstre, så ville vi altid holde sammen som familie, fra nu af er vi søstre"

Jeg har tænkt mig at holde dig fast til den aftale....

fredag den 16. september 2011

Demokratiet har talt... Om jeg så er enig eller ej



 Jaaaa så var det jo i går der var valg! Og imens jeg sidder her i lokale 16 og spiser min kage, tænker jeg over hvordan valgaftenen i går i virkeligheden var.

Selvom alle målinger sagde at man ville se den Røde blok have stort flertal fra starten, var det slet ikke det vi så i går. Vi så i går at det slet ikke var så ligetil at se hvem der ville vinde og jeg, som sad og bed neglene ned til albuerne af bar spænding, var fuld af håb for at den Blå blok ville nå at hale ind på og vinde over Rød blok. 

Så da mandaterne i går aftes stod til 88 Blå blok og 87 Rød blok jublede jeg indeni! Dog var der en del af mig der vidste at det nok ikke var Blå bloks valg denne gang. Især da de Københavnske stemmer og Grønland/Færøernes stemmer løb ind, så var løbet kørt, og Rød blok havde vundet valget.....

Selvom det nok ikke kommer til at være noget jeg kan mærke i min hverdag og mange af mine venner kan komme med "fornuftige" argumenter for hvorfor Rød blok skal vinde, og selvom den Socialistiske idé er meget sympatisk i teorien, så græder jeg indeni ved tanken om at Socialdemokraterne altid skal have Enhedslisten med på deres forslag for at kunne få flertal.. 

Og lige en ting til, jeg vl bare lige påpege at Villy Søvndal skal være udenrigsminister (http://www.youtube.com/watch?v=S9zGWf7yiEI) og Ole Sohn skal være skatteminister (http://da.wikipedia.org/wiki/Ole_Sohn) - det kommer til at være pinligt at være dansker (folk vil ikke kunne forstå hvad Villy siger), og det kommer ikke til at kunne betale sig at arbejde længere (skatten kommer til at blive sat forfærdeligt op nu hvor det er en tidligere kommunist der skal være skatteminister).

Nu er der jo nok ikke tvivl hos jer længere om at jeg støtter Blå blok, men selvom jeg er skuffet over hvad danskerne valgte i denne omgang, er det jo i bund og grund det vi har valgt i demokratiet, og demokratiet er noget jeg respekterer. 

Så selvom det går imod alle mine idéer og grundprincipper, og jeg sikkert kommer til at fortryde denne udtalelse senere, vil jeg respektere mine landsmænds samlede beslutning og prøve at give Rød blok en chance og se hvad der sker!

Og bare rolig Lars vi skal nok få nøglerne til Danmark tilbage!

Over and out.

onsdag den 14. september 2011

Når man fyrer den af i Faxe






WOOP WOOP folkens, kom i går tilbage fra en lukzzz tur til Faxe!


Jeg var afsted med min klasse 1w og så 1u, vil ærligt indrømme at jeg glædede mig forfærdeligt. 


Turen startede med en 1,5 times bustur. Aldrig har jeg ædt så mange chokoladekiks. 


Havde også en vild samtale om musik med min veninde Martina. Efter vores samtaler gik det op for os begge at to sange man skal kunne lyric'en til er disse:
http://www.youtube.com/watch?v=5H1sqXNZkbE
http://www.youtube.com/watch?v=-bBVdpeeUBM


Efter vi med trætte øjne, chokoladekiks krummer og højt humør steg af bussen, kom turen til at vi skulle på Faxe Geohistorisk museum og Faxe Kalkbrud (ved ikke hvad det er de har i faxe med at skulle sætte deres bynavn foran ALTING...) 


Om Faxe Geohistorisk museum og vores kære guide (Svend-Aage Andersen) kan jeg kun sige at jeg aldrig har oplevet passion for sten i en sådan grad.... 


Efter en meget lang historie om den der sten, dengang, du ved... Tog vi til Faxe kalkbrud hvor en god time blev brugt på, at flække sten, kigge på sten, få sten i hovedet, sidde fast i sten, grine af sten og blive begejstret over en speciel sten. Jeg fik nok af sten.


Men efterfølgende havde vi en luksus aften, med gode spil og lege, pigehygge og vandring i Faxe's diverse butikker (chips, romkugler og genbrugsforretning). 


Og efter denne tur føler jeg mig meget tættere på mange af dem fra min klasse og jeg er kommet til at holde af rigtig mange af dem.


Faxe er the shit

søndag den 11. september 2011

Når man bliver tyk af at have en sød søster.



Jeg elsker mennesker der virkelig føler for noget, elsker at se dem være absorberet i en eller form for udfoldelse, elsker at høre dem tale om denne kilde til glæde som de har fundet. 

Jeg kan godt lide at bruge tid med sådanne personer, deres energi og lyst til fremskridt inspirerer mig. 

Min lillesøster er et af de mennesker der har en passion. 
Jeg er dog ikke kun i familie med en person der elsker en-hvilken-som-helst-ting. Nej jeg er et af de heldige mennesker der er i familie med en ægte "kage-bagnings-elsker".

Som devoted kage-spiser, selv før min lillesøster udviklede lysten til at lave kage i den grad som hun gør nu, er det dog hårdt for vægten, at der hver dag bliver sat en ny udsøgt kage på bordet. 

Og HALLO face-it, der er altid en eller grund til at spise kage/"tage bare et lille stykke til":

"Jeg har haft en hård dag i skolen" 
"Doh det er fredag" 
"Nogle gange skal man vel forkæle sig selv" 
"Ej chokoladekage er altså min yndlings"
"Ej vanilje muffins er bare min næst-yndlings" 
"Ej gulerodskage er bare min tredje yndlings" 
Etc.

Så når jeg kan se på min søsters skumle blik at det snart er "kage-tid" får jeg en trang til at smutte ud og løbe, eller tage en tur i Fitnessworld bare for at kunne føle mig bedre tilpas med at "tage bare et lille stykke til".

Så i dag står den på en gang Step og varm æblekage med flødeskum. 

Tak for kaffe!

lørdag den 10. september 2011

Den der guitar

Som typen der har valgt musik som kunstnerisk fag og som har gået til kor i snart seks år, gik det op for mig for godt et halvt år siden at jeg nok ville få meget glæde ud af at kunne spille et instrument... 

I starten gik det også fint, jeg lærte mig selv at spille nogle sange, gik meget op i det det første stykke tid...
Men nu, så er der bare ikke så meget fremskridt, det er selvfølgelig min egen skyld, jeg vælger ikke at gå til undervisning, men jeg føler bare ikke jeg har tiden..

Men noglegange når jeg er gået rundt og sunget hele dagen, eller min far og jeg har haft en halv times, far-spiller-jeg-synger, fortryder jeg virkelig at jeg ikke gør mere ud af at lære mig selv at spille på et instrument. 

Men indtil videre spiller jeg på amatørniveau, og kigger med misundelse på dem fra mit musikhold der har spillet på deres instrument i ti-tolv år. 

Men måske sker det en dag, og måske kan jeg få tid til at lære det, når jeg kommer på plejehjem!

fredag den 9. september 2011

Lige nu er det Jamie Woon

HYHY - fik i dag sendt et link fra min rigtig gode veninde til sangen "Night Air" der er lavet af Jamie Woon.

Efter det har jeg ikke hørt andet end hans sange i fire timer... Afhængig kan man jo altid blive..

Jeg er en af de typer mennesker der hører alt fra Arctic Monkeys, til Odd Future til titelsangen fra Herkules.

Men lige nu er det Jamie Woon der er på programmet, så da jeg havde hørt "Night Air" på repeat i en time, blev jeg nødt til lige at slå ham op på wiki, og til min store skuffelse har han ikke den helt vilde historie, jeg hæftede mig dog ved det at han har en kinesisk far og en irsk mor, sjov sammensætning var det første der slog mig.

Så nu vil jeg give jer et link til den sang der ramte mig "hårdest" og fik mine følelser op til overfalden:

Gør jer selv en tjeneste og hør den!

Et sted skal man jo starte..


Hej allesammen!

Det her er min første blog! Man skal jo starte et eller andet sted, så jeg vil starte med en lille introduktion af mig!

Mit navn er Caroline og jeg er 16 år gammel.
Jeg er lige startet på Gammel Hellerup Gymnasium og den første uge på gym var nok noget af det hårdeste jeg nogensinde har oplevet. Men nu, efter tre uger er jeg ved at falde til, jeg holder allerede rigtig meget af mine klassekammerater. På mandag står den på introtur og glæder mig til at lære alle fra min klasse endnu bedre at kende!

Før det gik jeg på en lille skole i Lyngby og havde de bedste år af mit liv på den skole og med de mennesker jeg gik i klasse med! Jeg går til kor i min fritid og bruger ellers al min tid på at se alle de mennesker som jeg ikke ser hver dag!

Jeg glæder mig til mit fremtidige "blogger liv" og håber der er en eller anden ude i verden der lægger mærke til min blog!